Jeg synes mit hoved roder, alting vælter rundt som spaghetti bolognese´.... Jeg prøver ihærdigt at finde hoved og hale på de tanker de kører rundt men jo mere jeg tænker jo mere forvirret bliver jeg. Jo mere tvivler jeg. Hvorfor er der ikke n restart knap til hjerne så man kan starte forfra...
Hvorfor er det at alt skal gå galt eller det føler man hvertfald at det gør, og uanset hvor man vender sig hen er der altid nogen der har større problemer end en selv.. Så man står mellem at tage sig af sine egne problemer eller tage sig af andres, og ender med at glemme sine egne for en stund, hvilket jo er godt nok, men på et tidspunkt får man dem lige tilbage med 200 km i timen. BANG.... Så står man der og har absolut ikke mere overskud tilbage til noget som helst...
MAn står bare VAR?????
Jeg prøver ihærdigt på at løse de mange puslespil der foregår omkring mig men brikkerne passer ikke nogen steder hen.. jeg trænger til ro.. jeg trænger til at få ryddet op i mit liv. Jeg trænger til at blive elsket for den jeg er, blive holdt om, blive værdsat.. Føle at jeg gør en forskel netop ved at være mig, netop fordi jeg er et godt menneske, der gerne hjælper andre.. Netop fordi jeg føler jeg har gjort en massse godt, netop fordi jeg har bedt om tilgivelse hver gang jeg har gjort noget forkert... Netop for at jeg kan kigge mig selv i spejlet og vide at jeg er noget...Netop for at kigge på andre og føle glæde.. Rod det er hvad det er så må have den store skraldespand frem og begynde at fylde den op--- Møg altså...
