onsdag den 14. marts 2012

Flightless Bird.

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte..
 Dagen begyndte bare helt fantastisk, og var for engangs skyld glad og havde sovet fantastisk.
Søvn har ikke været min stærke side i lang tid, og sporerne er ved at sætte sig.
Bekymringerne har fyldt meget og hobet sig op, så når øjenene lukker i kommer dæmonerne ud...
Vi har alle dæmoner og fortabte håb, der spøger i natten... Mine har bare spøgt frygetelig meget det sidste lange stykke tid, og har været nød til at træffe beslutninger der gik imod det jeg stod for og den jeg var, men jeg ved jo godt at det var det eneste rigtige når jeg skulle tænke fremtid. Som en veninde sagde til mig; Hvordan spise man en elefant?? Jo man tager en bid af gangen.. SÅ sandt kan det siges.
Jeg prøvede at forklare en person noget idag, som blev fuldstændig misforstået, og nu sidder jeg med en stor frustration over det, for er der noget der ikke er nemt er det at forklare noget over en sms, for der kan du ikke se ansigtsudtryk, eller om det er sagt med et glimt i øjet, eller hvor hårdt tingene bliver sagt/skrevet...
Er bare pisse ked af det for det skulle ikke forståes som det blev forstået, og fik ikke en chance for at forklare mig, så mit ellers så dejlige humør blev erstattet af en stor knude i maven og tårerne pressde sig på for bliver ked af det når jeg ikke får mulighed for at forklare mig, og er ked af at personen misforstod mig og ked af at personen troede at jeg kunne være sådan.. For er der en jeg ikke kunne finde på at såre er det den person...
.... Tristheden er ikke til at bære når man bare vil have lov til at gøre det godt og man har sagt undskyld, men at man ikke bliver mødt på halvvejen så står man der alene igen sammen med alle dæmonerne.......

tirsdag den 13. marts 2012

Min Stjerne.

Tiden går så stærkt og jeg sidder stadig her med en tom føelse af at der mangler noget..
Jeg var lykkelig, du gjorde mig lykkelig..
Du gjorde at jeg turde være mig selv, for når jeg havde dig ved min side var der ikke noget der kunne slå mig ned.. Du gav mig så meget på så kort tid.
Jeg har aldrig glemt dig og gør det nok heller ikke, der er et lille håb i mig der stadig er tændt og som stadig brænder for dig.
Jeg vil aldrig kunne udtrykke mig nok om hvor meget du betyder for mig. Du er min stjerne og jeg pejler mig efter den,når alt andet er mørkt.
For der i mørket giver mig du mig glæde og håb og kærlighed.
Jeg ved ikke om du nogensinde bliver min ,men jeg ved at jeg altid vil elske dig. For den du er og for at du fik mig til at blive så lykkelig også selvom det kun var for en kort stund.
Jeg har jagtet den glæde lige siden men kan ikke finde den, det er derfor jeg ikke kan slippe dig. Jg tror på den eneste ene her i livet og jeg ved det er dig...
Så når stjernerne står rigtigt vil vi mødes igen..