Stilhed

Der er så tomt nu, stilheden raser i mine åre, de ord der engang var er tørret ind og forsvundet. Vi skulle jo fuldføre hinandens sætninger, to sjæle en tanke... Nu er stilheden her, så kold, så ensom. Hvor er du? Vi er sammen men der er så ensomt, hvornår stoppede vi med at forstå hinanden, at elske hinanden, at støtte hinanden. Hvordan kom vi så langt fra hinanden? Hvorfor kan vi ikke finde hinanden i mørket, og give hinanden lys? Du vil altid have en plads i mit hjerte, uanset hvor langt vi er fra hinanden. Jeg elsker dig stadig.